Ny analyse viser, at uddannelses- og undervisningsområdet er blevet opprioriteret siden 2019. Først og fremmest er de milliardstore besparelser som rullede ud over landets skoler og institutioner annulleret, men der bliver også tilført nye midler til området.

Siden regeringen tiltrådte i 2019, er der blevet investeret milliarder i uddannelsesområdet. Fra 2020 og frem til 2025 har regeringen annulleret besparelser på op til 2,5 milliarder kroner årligt. Samtidig er det besluttet at tilføre uddannelsesområdet op til 3 milliarder kroner årligt frem mod 2025.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger, den politiske prioritering af uddannelsesområdet siden 2019. Analysen er blandt andet lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

”Efter mange års politisk nedprioritering af uddannelsesområdet, ser vi nu skridt i den helt rigtige retning. For det første har man annulleret omprioriteringsbidraget, der fra 2016 til 2019 kostede omkring tre milliarder kroner for landets uddannelsesinstitutioner. Og så har man tilført nye midler til alle dele af uddannelsessektoren,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De annullerede besparelser og nye midler fordeler sig på både folkeskolen, gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser, de videregående uddannelser og andre uddannelsesområder som VUC, AMU og den forberedende grunduddannelse.

Tusindvis af kroner per elev eller studerende

De uddannelsesmæssige prioriteringer i perioden 2020 til 2025, svarer til over 1.800 kroner per folkeskoleelev om året, cirka 6.000 kroner per gymnasieelev eller erhvervsskoleelev og cirka 5.000 kroner per studerende på de videregående uddannelser.

“De her penge vil kunne mærkes ude på skolerne og institutionerne. Først og fremmest er besparelserne stoppet. Skolerne skal ikke længere skære år for år, mens der mange steder kommer nye midler, som konkret giver luft i budgetterne til nye tiltag. Det kan eksempelvis være flere lærerkræfter, efteruddannelse og nyt udstyr,” siger Mie Dalskov Pihl.