Samfund

Home belønner ildsjælene Maria og Bobbie

Bobbie Bernie Nielsen fra Fredericia med blå jakke vinder 'juryens pris' i Kom Hjem-prisen og 25.000 kr., der er overrakt i forretningen hos Home Fredericia. Foto: Home

Maria Georges og Bobbie Bernie Nielsen er de to vindere og modtager hver 25.000 kr. for at gøre en stor forskel for andre

De fleste af os har oplevet en person træde til eller træde ind i vores liv og hjem, når vi havde mest brug for det. De mennesker hylder ejendomsmæglerkæden Home med ’Kom godt hjem-prisen’, og vinderne er nu fundet blandt 134 nomineringer fra hele landet.

Maria Georges fra Albertslund blev publikums favorit. 

Hendes søster fik i august 2021 konstateret en sjælden type cancer, uden nogen former for behandling i Danmark. Maria kæmper for at samle penge ind til sin søster via Facebook-siden ‘Team Patricia’, mens hun samtidig hjælper med bl.a. forsikringer, dagpenge, hospitalsbesøg og børnepasning.

Juryens vinder blev derimod Bobbie Bernie Nielsen fra Fredericia. Han lægger alle sine kræfter i at hjælpe udsatte på alle tænkelige måder og deler alt lige fra legetøj til tøj og mad ud til folk, som ikke selv har midlerne.

Du kan læse Marias, Bobbies og de 132 andre nomineringer her.

Der var hele 134 nominerede til ’Kom godt hjem-prisen 2021’.

– Hver og én har gjort en stor forskel i andre menneskers hverdag, og det fortjener de en stor tak for. I Home er vi glade for at få lejlighed til at påskønne disse særlige indsatser og kunne give nogle af dem noget igen, lyder det fra homes marketing- og kommunikationschef Morten Riisgaard-Dam.

Kom godt hjem-prisen 2021

Home har opfordret til at indstille en eller flere personer, der har betydet og gjort noget ekstra, og som måske har hjulpet nogle godt hjem.

Derefter har resten af Danmark haft mulighed for at stemme på de nominerede.

I alt er der doneret 65.000 kr. til personer rundt i landet, der har hjulpet andre med at komme godt hjem, udvist overskud og ekstra omtanke.

Prisens to hovedpræmier er på 25.000 kr., mens de resterende 15.000 kr. er uddelt til 30 andre nominerede, der har været lysende eksempler på medmenneskelighed.

Kommentarer